April 2023.
Kan det nu også være rigtigt?
Er storken virkelig kommet tilbage til Kibæk og udset sig Kibæk Mølles tag som redeplads efter mange års fravær? Hvisketiske jeg hører nu i min øresnegl, at det ikke er en stork – farven er god nok, men benene er for korte og næbet ikke lang nok!
OK, nu har vi så fået storken kortet ned til en svane, men hvordan i al verden er den havnet på møllens tag? For ca. 5 uger siden landede der et nyt svanepar i Mølledammen, efter dramaet med fugleinfluenzaen hen over julen og nytåret.
Hannen i det nye par er en lidt strid herre. Mølledammen bliver afpatruljeret mange gange hver dag. Adrenalinen kører i hovedet på ham, "kom mig ikke for nær", signalerer han.
Den enlige overlevende svaneunge fra sidste år, blev omgående henvist til grøften bag villaerne på Velhustedvej.
For nogle dage siden landede der en yngre svane, formentlig en han i Mølledammen. Den vidste ikke, at det var forbudt område, som allerede var besat. Vores han befandt sig i det fjerneste hjørne af Mølledammen, men han gik straks til angreb. Halvt flyvende, halvt løbende henover vandfladen fór den frem mod den indtrængende. Et par gråænder kom i vejenfor hans raseri, og måtte dykke ned for ikke at blive ”påsejlet”.
Den indtrængende gjorde intet for at tage kampen op, men flygtede i flyve/løb hen over vandfladen. Rundt og rundt gik det henover Mølledammens vandspejl. Blishønen og den grønbenede samt gråænderne fortrak ind under nogle beskyttende grene. I 3-4 min. stod jagten på, men så satte vores han det afgørende angreb ind. Fuld knald frem mod den indtrængende, der flygtede ned mod bolværket ved møllen. Ca. 40 meter fra bolværket fik den et nap i halen. Det blev for meget for den – den lettede og steg op i luften frem mod træerne og møllen.
Den indtrængende havde imidlertid forregnet sig, idet den var kommet for tæt på træerne. Den kunne ikke trække sin tunge krop op over trætoppene, men brasede ind i de øverste grene og plumpede ned på møllens tag, hvor den rullede ned i skotrenden. Efter at have sundet sig en halvtimes tid vraltede den et stykke op ad taget, hvor den satte sig til rette.
Hvordan den igen er kommet på vingerne ved ingen, men næste morgen var den væk - sikkert noget fortumlet og en stor erfaring rigere.
Med natur-lig hilsen
Knud Nielsen