Kibæk Mølle og bønderne

Det larmede voldsomt, når bønderne kørte ind over pegstenene med deres jernbeskoede heste og stive kassevogne med jernringe på hjulene. Ofte fulgte en eller to gårdhunde med, og dem havde børnene stor respekt for.

Bønderne medbragte korn, som de skulle have malet til deres grise og kreaturer. Dem der havde hønsehold på gårdene, medbragte ofte kurve med æg som blev afleveret i købmandsbutikken, der lå syd for stuehuset.

Bønderne kørte ind i køregangen hvorfra de medbragte sække blev hejset op på loftet til kværnene.                                                 

Af og til medbragte de også en mindre sæk med byg. På møllen havde man en maskine, der kunne afskalle bygkornene og dele kernen. På gårdene lavede man byggrød af de afskallede og knækkede kerner.

Med hestekøretøjerne og de senere "Fergusonner"  blev der kørt ind i køregangen fra gårdsiden.

Ansatte i møllen og købmandsforretningen

Førstemanden i butikken var hr. Vesterlund, der sammen med sin familie boede i en tilbygningen til butikken. Holger (ungkarl) boede ligeledes i tilknytning til butikken. Han var nærmest en del af familien – spiste sammen med dem.

Der var et Folkekøkken i stuehuset. Faste bænke og fast plads til Eriksen for bordenden.  Kun Holger og butikspersonalet kom i Folkekøkkenet.

Butikspersonalet drak kaffe formiddag og eftermiddag i folkestuen

Kun Holger af Møllens folk som kom i Folkestuen-

Møllefolkene svedte om sommeren og frøs jammerligt om vinteren, men møllen var deres plads.

Først i 1970.erne blev der bygget et lille rum i kælderen, som møllesvendene kunne drikke kaffe og spise frokost i.

Grovvarer og gødning.

I 1970.erne og firserne udviklede møllen sin forretning ganske voldsomt. Specielt på gødnings- og grovvareområdet skete der en voldsom stigning.  Eriksen etablerede sig med pakhuse vest for stationen, nede bag Vædderen samt en stor hal på Østerbro.  I hallen på Østerbro blev grovvarerne blandet efter ordresedler fra bønderne. På en bjælke har der ordresedler fra op til 50 landmænd, der hver især ville have deres foder blandet på deres specielle måde.

Pengeskabet på Østerbro

Eriksen etablerede sig med kontor på Østerbro. På kontoret stod der et pengeskab, som en nat var slæbt udenfor og brudt op. Der var ikke på daværende tidspunkt ret mange penge i det.

Robert fik til opgave at støbe/indmure et nyt pengeskab, som ikke kunne fjernes.  Det arbejde lavede han på en dag, men allerede om natten inden beton og murværk var tørt og holdbart, brød tyvene ind igen og hev pengeskabet ud at beton-og murværk. Denne gang var der ikke kontanter i det.

Grødde i Mølledammen

Specialbygget båd

På et tidspunkt købte købmand Eriksen en mindre robåd, som på en eller anden måde skulle anvendes til grødebekæmpelse. Det viste sig at den var pilrådden hvorfor Robert sammen med et par andre møllesvende klodsede båden op med bunden i vejret.  Derefter købte de glasfiber, polyester samt hærder. De blandede polyester og hærder i en spand og gik i gang med arbejdet. Imidlertid havde de ikke været hurtige nok, for pludselig størknede polyesteren mellem hænderne på dem, så de måtte starte forfra med nye pensler, rørepinde og spand med polyester.                                                                                 

Båden blev monteret med en 10 HK-motor. På rælinger blev der monteret 2 lejer. Fra motoren via et sindrigt tandhjulssystem gik der en aksel fra en udrangeret roerasper ud gennem lejerne på rælingen. Nogle af tandhjulene havde Eriksen bestilt efter mål hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.

Udenfor rælingerne på akslerne svejsede de 2 hjul, hvis blade gik ca. 30 cm. ned under vandfladen og var tilvirket på en sådan måde at de kunne rive i grøden.

Rensning af Mølledammen for grøde og sand.

Det tog lang tid med grødebekæmpelsen hvert år. Når han havde været over mølledammen en gang, og herved fjernet ca. 30 cm af toppen af grøden, sænkede han vandstanden i dammen 30 cm, og fik derved fat i de næste 30 cm grøden og så fremdeles indtil bunden næsten blev nået.

For at holde styr på båden og grødeskæringen havde han et langt reb bundet til et træ, og derfra ud til båden. Han cirklede herefter frem og tilbage alt imedens han indimellem gav fir på rebet med et par meter ad gangen. 

Da vestenden af dammen var sandet til efter skybrud, var han også ude med båden, men det gik galt. Da bådens ”skovle” ramte sanddyngen accelererede den så voldsomt, at Rogert røg udenbords og båden forsatte op på land.

Grøden der blev slået løs, blev ledt ud af dammen via de 2 sluseporte i den sydlige dæmning og forsvandt videre i systemet via Von Å og Vorgod Å. Det var amtet – Skjern Å sammenslutningen og et par dambrugsejere ikke særlig glade for.  Dambrugsejerne blev dog som regel advaret, så de kunne forhindre at grøden kom ind i deres dambrugssystem. Købmand Eriksen fik også et par skriftlige advarsler fra amtet. 

Overdragelse af Kibæk Mølledam til kommunen

Da turbinen i flere år også havde været uvirksom og vandet ikke længere var til nogen nytte for møllen, og han havde vrøvl med myndighederne, overdrog Eriksen Mølledammen og den vest for liggende park til Aaskov Kommune.  Ved overdragelsen påtog kommunen sig alle vedligeholdelsesforpligtigelser for dam – dæmning og park.

Mølledammens betydning for vandstanden

Skybrud august 1949 over Kibæk og videre sydpå ned over Skarrild.

Robert tjente på daværende tidspunkt på en gård ud ad Fjelstervangvej og så derfor ikke hvordan uvejret artede sig over Mølledammen, men han har fået fortalt, at de enorme mængder af nedbør ramte og overskyllede dæmningen mod syd, så den brød den op, hvorved store dele af vandet løb ud. Via fotos kan men se, at hele forpladsen foran møllen var oversvømmet.

Et senere skybrud ramte Kibæk, da man var i færd med at etablere det nuværende stadion.

Enorme mængder af jord var dynget op tæt på Fausmose Bæk.  Vandet i skybruddet fik fat i det op- magasinerede jord og skyllede det ned i bækken, hvor det med de store vandmængder blev ført ud i Mølledammen og lagrede sig i hele den vestlige del af Mølledammen