Billedet af Robert er fra en Julidag i 2023, hvor han var kørt en tur ned til mølledammen på sin el-sccoter. Fodtøjet havde han ladet blive derhjemme. Varmen gav hævede fødder.
Robert er født 1934 og opvokset i Kibæk.
I sin barndom opholdt han sig også meget på Sandfeldgård, hvor han helt fra
6-årsalderen kørte med hesteforspand i marken. Efter konfirmationen var han ude at tjene på en gård, men som 18-årig tog han hyre på en større fragtdamper herunder sejlede han gennem Suezkanalen nogle gange inden den blev lukket pga. krigen og sænkede skibe.
Udannet som murer
Hjemkommet igen arbejdede han forskellige steder, men sluttede af med at uddanne sig som murer hos murermester Dag i Kibæk.
Chauffør hos købmand Eriksen Kibæk Mølle
1973-75 var han ansat som chauffør hos købmand Eriksen Kibæk Mølle, idet møllen på grund af omsætningsfremgang havde brug for 2 chauffører.
Dette faste ansættelsesforhold ophørte efter de 2 år, men han fortsatte i sin fritid samt i spidsbelastningssituationer med at arbejde for købmand Eriksen helt frem til dennes død og videre under Sine Eriksen indtil hun kom på plejehjem
i - alt 17 år.
Passede Mølledammen
Det blev også i alle årene Robert der passede og plejede mølledammen samt styrede vandstanden.
Spidsbelastningssituationer var om foråret, når der skulle køres gødning ud og i høst når der i døgndrift skulle tørres korn
For Robert og kammeraterne var møllen og mølledammen et spændende sted at lege, og de fik lov til det, men måtte ikke gå i vejen for arbejdet på møllen. Ofte fik de dog en tur på en sæk, der blev hejst op eller ned fra loftet. Sækkevognene var også et yndet legeredskab, som blev brugt til at transportere hinanden rundt med i mølleområdet.
Mølledammen om vinteren
Om vinteren når mølledammen var frosset til, kunne de finde på at hukke en stor is flade løs, så den lå og vuggede på vandet. Derefter drejede det sig om, hvem der turde stå længst på isflagen medens den dykkede ned i søen. Byens børn og unge skøjtede også på mølledammen, men når møllen skulle bruge vand til turbinen og kværnene blev søen ofte tømt for vand, og så knækkede isen og blev ubrugelig for skøjterne.
Det larmede voldsomt, når bønderne kørte ind over pegstenene med deres jernbeskoede heste og stive kassevogne med jernringe på hjulene. Ofte fulgte en eller to gårdhunde med, og dem havde børnene stor respekt for.
Bønderne medbragte korn, som de skulle have malet til deres grise og kreaturer. Dem der havde hønsehold på gårdene, medbragte ofte kurve med æg som blev afleveret i købmandsbutikken, der lå syd for stuehuset.
Bønderne kørte ind i køregangen hvorfra de medbragte sække blev hejset op på loftet til kværnene.
Af og til medbragte de også en mindre sæk med byg. På møllen havde man en maskine, der kunne afskalle bygkornene og dele kernen. På gårdene lavede man byggrød af de afskallede og knækkede kerner.
Med hestekøretøjerne og de senere "Fergusonner" blev der kørt ind i køregangen fra gårdsiden.
I bygningen øst for køregangen var der en hestestald med plads til 6 til 8 heste som bønderne ofte benyttede, når de havde ærinder oppe i byen hos de andre forretninger.
I samme bygning havde købmanden sin garage og en lille svinesti med plads til 1-2 grise. Når grisene blev slagtet, var det til brug for købmandens køkken.
Førstemanden i butikken var hr. Vesterlund, der sammen med sin familie boede i en tilbygningen til butikken. Holger (ungkarl) boede ligeledes i tilknytning til butikken. Han var nærmest en del af familien – spiste sammen med dem.
Der var et Folkekøkken i stuehuset. Faste bænke og fast plads til Eriksen for bordenden. Kun Holger og butikspersonalet kom i Folkekøkkenet.
Butikspersonalet drak kaffe formiddag og eftermiddag i folkestuen
Kun Holger af Møllens folk som kom i Folkestuen-
Møllefolkene svedte om sommeren og frøs jammerligt om vinteren, men møllen var deres plads.
Først i 1970.erne blev der bygget et lille rum i kælderen, som møllesvendene kunne drikke kaffe og spise frokost i.
I 1970.erne og firserne udviklede møllen sin forretning ganske voldsomt. Specielt på gødnings- og grovvareområdet skete der en voldsom stigning. Eriksen etablerede sig med pakhuse vest for stationen, nede bag Vædderen samt en stor hal på Østerbro. I hallen på Østerbro blev grovvarerne blandet efter ordresedler fra bønderne. På en bjælke har der ordresedler fra op til 50 landmænd, der hver især ville have deres foder blandet på deres specielle måde.
Pengeskabet på Østerbro
Eriksen etablerede sig med kontor på Østerbro. På kontoret stod der et pengeskab, som en nat var slæbt udenfor og brudt op. Der var ikke på daværende tidspunkt ret mange penge i det.
Robert fik til opgave at støbe/indmure et nyt pengeskab, som ikke kunne fjernes. Det arbejde lavede han på en dag, men allerede om natten inden beton og murværk var tørt og holdbart, brød tyvene ind igen og hev pengeskabet ud at beton-og murværk. Denne gang var der ikke kontanter i det.
Roberts aflønning
Som chauffør fik Robert selvfølgelig fast løn, men derefter i ca. 17 år var der ingen fast aftale om aflønning for alle de timer Robert brugte på møllen.
Roberts familie købte selvfølge alle deres fornødenheder i Eriksens købmandsbutik og alle indkøb blev selvfølgelig bogført. Ca. en gang om måneder kikkede Robert ind på Eriksens Kontor. Bogen blev hentet frem. Der blev kikket på tallene. Robert gav en kort beskrivelse af hvad han havde gået og lavet den sidste måned. Derefter blev de altid enige om, hvem der skyldte penge denne måned. Vi blev altid enige, siger Robert.
2 pilsnere
En sommerdag medens Robert gik og arbejdede ved Mølledammen kom købmand Eriksen op til ham bærende på 2 pilsnere. Robert, der havde arbejdet hårdt, svedte kraftigt. Robert og Eriksen satte sig på en bænk ved søen og talte om vind og vejr. Robert var tørstig og forventede at han og Eriksen skulle have en pilsner hver, men der skete ikke noget. Da Eriksen gik dristede Robert sig til at spørge om de 2 pilsnere. De er til dig, sagde Eriksen. Du arbejder hårdt og sveder.
Fra den dag kom Eriksen hver gang Robert arbejdede på møllen eller dammen ud med 2 pilsnere. Det blev en hel fast rutine. Rutinen blev så fasttømret, at da Eriksen skulle på en 2 dages tur til Århus, aftalte han med Robert, at han bare kunne gå over i købmandsbutikken og bede om 2 pilsnere på Eriksens regning.
I købmandsforretningen blev der skulet noget, da Robert de næste par dage hentede 2 pilsnere og bad dem skrive pilsnerne på Eriksens regning. Efterfølgende blev det sådan, at Robert bare hentede de 2 pilsnere i butikken, hvis Eriksen ikke var til stede.
Specialbygget båd
På et tidspunkt købte købmand Eriksen en mindre robåd, som på en eller anden måde skulle anvendes til grødebekæmpelse. Det viste sig at den var pilrådden hvorfor Robert sammen med et par andre møllesvende klodsede båden op med bunden i vejret. Derefter købte de glasfiber, polyester samt hærder. De blandede polyester og hærder i en spand og gik i gang med arbejdet. Imidlertid havde de ikke været hurtige nok, for pludselig størknede polyesteren mellem hænderne på dem, så de måtte starte forfra med nye pensler, rørepinde og spand med polyester.
Båden blev monteret med en 10 HK-motor. På rælinger blev der monteret 2 lejer. Fra motoren via et sindrigt tandhjulssystem gik der en aksel fra en udrangeret roerasper ud gennem lejerne på rælingen. Nogle af tandhjulene havde Eriksen bestilt efter mål hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.
Udenfor rælingerne på akslerne svejsede de 2 hjul, hvis blade gik ca. 30 cm. ned under vandfladen og var tilvirket på en sådan måde at de kunne rive i grøden.
Rensning af Mølledammen for grøde og sand.
Det tog lang tid med grødebekæmpelsen hvert år. Når han havde været over mølledammen en gang, og herved fjernet ca. 30 cm af toppen af grøden, sænkede han vandstanden i dammen 30 cm, og fik derved fat i de næste 30 cm grøden og så fremdeles indtil bunden næsten blev nået.
For at holde styr på båden og grødeskæringen havde han et langt reb bundet til et træ, og derfra ud til båden. Han cirklede herefter frem og tilbage alt imedens han indimellem gav fir på rebet med et par meter ad gangen.
Da vestenden af dammen var sandet til efter skybrud, var han også ude med båden, men det gik galt. Da bådens ”skovle” ramte sanddyngen accelererede den så voldsomt, at Rogert røg udenbords og båden forsatte op på land.
Grøden der blev slået løs, blev ledt ud af dammen via de 2 sluseporte i den sydlige dæmning og forsvandt videre i systemet via Von Å og Vorgod Å. Det var amtet – Skjern Å sammenslutningen og et par dambrugsejere ikke særlig glade for. Dambrugsejerne blev dog som regel advaret, så de kunne forhindre at grøden kom ind i deres dambrugssystem. Købmand Eriksen fik også et par skriftlige advarsler fra amtet.
Overdragelse af Kibæk Mølledam til kommunen
Da turbinen i flere år også havde været uvirksom og vandet ikke længere var til nogen nytte for møllen, og han havde vrøvl med myndighederne, overdrog Eriksen Mølledammen og den vest for liggende park til Aaskov Kommune. Ved overdragelsen påtog kommunen sig alle vedligeholdelsesforpligtigelser for dam – dæmning og park.
I
Ål og Karper
En dag var han i færd med at fjerne noget grøde fra grøften mellem Lille Mølledam og den store Mølledam. Pludselig kom der en ål med op. Det blev til et sandt åleeventyr. Han kunne hive i snesevis af ål op med en almindelig greb. Han begrænsede sig dog over årene til kun at hente ål til eget og nogle få andres forbrug.
Hvert år kom der i tusindvis af glasål op i systemet via ålepassagen ved den gamle overgang fra Mølledammen til Fausmose bæk nedstrøms. laksetrappe. Ålepasset var et rør stoppet med presset lyng, hvorigennem der også løb vand fra mølledammen.
Ålepasset blev næsten årligt kontrolleret af amtets folk.
Karper
Tilbage i tiden var der ingen Lille Mølledam, men kun 3-4 grøfter, der helt ovre fra den senere anlagte Lyngholm alle, leverede vand til Mølledammen. Formentlig under krigen spærrede købmand Eriksen grøfterne af på nær en. I denne grøfts udløb i Mølledammen etablerede Eriksen en spærring af træ, så han kunne regulere tilstrømningen af vand fra det sumpede område. Derved opstod Lille Mølledam, hvis vand Eriksen brugte som en ekstra buffer i tørre perioder.
På et tidspunkt havde Lille Mølledam skaffede sig adgang til grøften bag Velhustedvej og var ved at løbe tør for vand for til sidst at blive helt levende. Det viste sig at købmand nogle år forinden havde købt et par hundrede styk karpeyngel, som nu havde vokset sig store – op til 50-60 cm.
Eriksen spurgte Robert om han kunne redde fiskene – det kunne Robert. Han vadede ud i lille Mølledam kun iført underbukser og fangede med hænderne op mod hundrede karper, som han slap ud i store Mølledam. Om de overlevede har Robert ingen erindring om, men han tror ikke vandkvaliteten i Mølledammen passede dem.
.
Skybrud august 1949 over Kibæk og videre sydpå ned over Skarrild.
Robert tjente på daværende tidspunkt på en gård ud ad Fjelstervangvej og så derfor ikke hvordan uvejret artede sig over Mølledammen, men han har fået fortalt, at de enorme mængder af nedbør ramte og overskyllede dæmningen mod syd, så den brød den op, hvorved store dele af vandet løb ud. Via fotos kan men se, at hele forpladsen foran møllen var oversvømmet.
Et senere skybrud ramte Kibæk, da man var i færd med at etablere det nuværende stadion.
Enorme mængder af jord var dynget op tæt på Fausmose Bæk. Vandet i skybruddet fik fat i det op- magasinerede jord og skyllede det ned i bækken, hvor det med de store vandmængder blev ført ud i Mølledammen og lagrede sig i hele den vestlige del af Mølledammen
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes